Er det rentabelt for jer at sælge på en online markedsplads?
Salg via online markedspladser kan give adgang til en forøgelse af din omsætning og samtidigt lette adgangen til ekspansion på nye eksportmarkeder. Dette skyldes, at online markedspladser har oparbejdet en effektiv infrastruktur (kunder, betalinger, logistik og kundeservice), som virksomhederne kan tappe ind på og derved komme hurtig i gang med at eksportere. Denne infrastruktur er dog ikke omkostningsfrit. Forstår virksomheder ikke de omkostningsposter, der medfølger ved et salg, kan en satsning på online markedspladser blive et dyrt bekendtskab.
En vurdering af en ny salgskanal kræver, at virksomheden, udover en strategisk vurdering af salgskanalen ift. virksomhedens eksisterende salgskanaler og forretning, som minimum får indblik i tre økonomiske variabler, værende:
- Investeringen for at komme i gang med salg
- Markedsføringsinvesteringen for at få adgang til kunder og omsætning
- De operationelle omkostninger for at drifte og håndtere ordrer
Projekt E-eksport via Online Markedspladser har i samarbejde med Margin & Sons derfor udarbejdet tre beregningsmodeller, som kan give dig det omkostningsmæssige overblik over salg via online markedspladser. Modellerne kan gennemføres i rækkefølge eller uafhængigt at hinanden, afhængigt af din virksomheds interesser og behov.
HUSK at rapportens tal og kalkuler er beregnet/simuleret udfra forudsætninger, der ikke nødvendigvis afspejler jeres virksomheds virkelighed. Rapportens tal og kalkuler kan derfor ikke benyttes som beslutningsgrundlag uden at I selv har taget stilling til kalkulernes forudsætninger.
Modellen er lavet i samarbejde med
Beregningsmodel 1
Investeringen for at komme i gang med salg
Denne beregningsmodel giver dig økonomisk indsigt i opstartsomkostningerne ved salg via online markedspladser, som f.eks. Amazon, samt omkostningerne ved ekspansion til flere lande, sammenlignet med omkostninger ved at ekspandere gennem egen webshop.
Beregningsmodel 2
Markedsføringsinvesteringen for at få adgang til kunder og omsætning
Denne beregningsmodel giver dig økonomisk indsigt i omkostningerne ved at få adgang til kunder og omsætning på online markedspladser, sammenlignet med omkostningerne hertil på din egen webshop.
Beregningsmodel 3
De operationelle omkostninger for at drifte og håndtere ordrer
Denne beregningsmodel giver dig økonomisk indsigt i omkostningerne ved online markedsplads løsninger, såsom Fulfillment By Amazon, sammenlignet med omkostninger ved at håndtere logistik selv eller gennem jeres valgte 3PL partner.